Du har måske set Claus Holm i Go’ Morgen Danmark, hvor han har delt ud af sine madlavningsfærdigheder som kok. Den populære tv-kok har også talenter som foredragsholder og kogebogsforfatter, og så har han lanceret en køkkenserie i eget navn.

Køkkenserien HOLM sælger et bredt udvalg af kvalitetsprodukter til køkkenet, bl.a. gryder og pander, men også Holm airfryeren indgår i seriens udvalg. Denne airfryer har en kapacitet på 5,5 liter og står til 1699 kroner på den officielle HOLM hjemmeside. Airfryeren tilbereder din mad med en roterende arm, som skånsomt vender maden under tilberedningen for at sikre et jævnt og velsmagende resultat. Med Holm airfryeren får du også en tilberedningsskål samt en rist med praktisk non-stick belægning, som gør rengøringen mere let og overskuelig efter tilberedning af især fedtet mad. 

Holms airfryer har 7 indbyggede madlavningsprogrammer, så du nemt kan tilberede f.eks. kylling eller pommes frites med ganske få klik på det digitale display. Du kan selvfølgelig også nemt indstille dit eget program, madlavningsprogrammerne er blot til visse madvarer, som ofte tilberedes i en airfryer. Det gør det nemt for især førstegangsbrugere, som måske er i tvivl om hvilke indstillinger, der passer bedst til maden. Holms airfryer har også indbygget en timer på op til 60 minutter, så du kan læne dig tilbage og lade maden passe sig selv. Du behøver ikke sætte en alarm til på telefonen for at være sikker på at huske maden, for airfryeren afgiver en høj lyd, når den er færdig. Den har også indbygget auto-sluk funktion, så selv hvis du er distraheret, når maden er færdig, skal du ikke frygte at noget brænder på.

Denne airfryer er alt i alt et godt valg, men den ligger i den høje prisklasse, som ikke alle har råd til. Heldigvis har Claus Holm også været med til at udvikle en anden airfryer, som ligger i en helt anden prisklasse. Den kan du læse meget mere om i følgende afsnit.

Se de anbefalede airfryers her

Et sofistikeret budgetvalg med Holms Deli Airfryer

I 2020 startede Coop et samarbejde med Claus Holm. Ud af samarbejdet kom Holms Deli Airfryer, som i dag er en af de populære airfryers i det danske køkken. I følgende video kan du se Claus Holm fremvise Deli airfryeren:

 Med denne airfryer kan du tilberede sund og sprød mad med minimale eller helt ikke-eksisterende mængder olie. Således kan du se frem til velsmagende retter, som er tilberedt med en sprød overflade og et mørt indre. Holms Deli Airfryer er lavet i et sofistikeret og diskret design med sin mørke farve og runde form, som passer ind i langt de fleste køkkener. Holms Deli Airfryer har en kapacitet på 5 liter, så den kan nemt tilberede mad til en mindre familie. Med denne airfryer åbner der sig en ny verden af madlavning, og du kan nu tilberede alt indenfor fantasien og kapacitetens grænser på en nem, sund og hurtig måde. Holms Deli Airfryer har 6 automatiske madlavningsprogrammer og en timer på 60 minutter, så madlavningen er gjort ekstra nem for dig. En Holm airfryer koster kun lidt over 500 kroner, og er altså blandt de billigste på markedet. Pris og kvalitet hænger dog ikke altid sammen, og dét er tilfældet med denne Claus Holm airfryer. 

En populær airfryer blandt brugerne

Holms Deli Airfryer har vist sig at være yderst vellidt blandt brugerne. På Coops hjemmeside kan man læse næsten 200 anmeldelser fra brugere i Danmark, hvor den endelige vurdering af Holms airfryer er på 4.6 stjerner ud af 5. Der er kritiske anmeldelser, men langt de fleste er 4- eller 5-stjernede anmeldelser med rosende kommentarer tilknyttet. Kunderne roser bl.a. airfryerens rummelighed og de mange nye madlavningsmuligheder, som medfølger ved købet af en airfryer. I den mere negative ende kritiseres Holms Deli Airfryer for dens højde, som er markant højere end andre budgetvarianter af airfryers. Den er altså ikke lige så handy og håndgribelig, som andre airfryers på markedet. Holms airfryer kritiseres yderligere for at være langsom til at varme op, og at den kan være svær at gennemskue første gang.

Flere brugere skriver også, at det kan være svært at lukke skuffen efter tilberedning. Overordnet set er brugerne dog meget tilfredse med Holm airfryeren, og kritikken blegner i forhold til de mange positive ord. Flere af brugerne skriver f.eks., at de har skilt sig af med dyrere airfryer modeller for at erstatte dem med Holms airfryer, og at de har været meget glade for dette valg. Der lægges desuden meget vægt på, at maden er meget velsmagende og sprød, og mange skriver, at de bruger airfryeren hver dag. En anden bruger laver sjov og skriver at det eneste, airfryeren ikke kan, er at lave kaffe. Med Holms Deli Airfryer kan du altså tilberede stort set alle dine måltider i én køkkenmaskine – det eneste, du måske skal overveje også at investere i, er en kaffemaskine. 

Se de anbefalede airfryers her